Til La Gran Sabana

Hej allesammen!

Sa prover vi igen! Er blevet snotforkolet og har lidt feber, tror jeg, sa min talmodighed er ikke til at strommen gar igen!!! Men haber da at det bliver en nogenlunde fortalling jeg far skrevet...

La Gran Sabanaturen startede mandag d. 12/2 kl 4:00, hvor vi blev vakket- klar til at kore. Det var en lang koretur, men vi blev kun stoppet et par gange af Guarde National og skulle ikke ud af jeepsne, men alligevel kom forsinket frem til den by vi skulle spise afensmad og overnatte i. En af jeepsne -den jeg korte i- gik i stykker lidt for tit... Det var rigtig lakkert at na frem, selvom vi havde hort go musik og sunget med, trangte vi til at komme i seng. Vi fik lakker kylling, Yuga og kalsalat... sa lakkert!!! Sa korte vi til motellet hvor vi fik et lille varelse til 3, med en kampe airconditioner i sa det foltes som et koleskabog ingen vand, men der var kun 2 karkelakker .

Dagen efter var der flere problemer med bilen, men vi naede da frem til den bro over Eldoradofloden, hvor vi skulle springe i. Vi skulle overnatte i en camp bygget af straffefanger, ham der havde campen var tidligere fangevogter og havde skudt en del fanger der provede at flygte under arbejdet. Han lignede virkelig ogsa en fangevogter, nojagtig som fra filmene!!! Sa man ret lille nar man bad om et glas cola eller vand i hans bar!!!

Na men vi skulle springe ud fra den 12m hoje bro og svomme ind til campen - ca den afstand der ses pa billedet. Alle sprang panar 4, hvor jeg er ked af at meddele, var en af de 4. Stod ellers klar ude pa broen i bikini og lavede flere forsog pa at springe. Men kylling som jeg er, stod jeg der for lange og turde til sidst ikke. Gik derop igen dagen efter med Mia, der heller ikke havde sprunget, og Kasper, der ville springe hojere fra. Desvarre bakkede de ud og af frygt for at lande forkert og der ikke var nogen i til at redde mig. Dagen for var Nina hoppet i og var blevet lammet i et par minutter efter at have landet forkert. Hvis der var sprunget en i for mig, var jeg kar... men det kan jeg jo altid sige nu hehe...

Da vi kom tilbage fra broen korte vi mod en indianercamp i Kawi. Indianerne har levet isoleret, sa der er udpraget enavl, hvilket tydelig ses da de alle eromk 1.50m og runde. Da vi naede fram havde de linet deres flotte hjemmelavede stensmykker op, klar til salg og vi kobte en del af dem.

Pa vejen var vi lige et smut igennem guldgraverbyen Eldorado... Ikke noget videre specielt, men sjovt fordi den er sa kendt. Herefter korte vi forbi velkomststenen, der i tidernes morgen blev skudt sa hurtigt op at man tydeligt kan se de forslkellige jordlag!! Sa det er altsa ikke regnen har har farvet stenen som man godt kunne fristes til at tro.

Her drak vi vand fra en kilde, det smagte bare sa godt rent!!!
Lidt senere skulle vi ga op til et udsigtspunkt, hvor der var frit udsyn over Amazonas jungle. Sa flot!! og lige midt i det hele var der et eneste gult tra, der er deres nationaltra. det sa ret fedt ud...

Indianerne havde den mest fantastiske baghave som i kan se pa billedet. Stenene i vandfaldet og rundt om den langune vi svommede i var rode/lyserode, alt var bare ren idyl og uspoleret af turister. Det var bare rigtig lakkert at fa et bad og springe i og lege rundt... ogsa selvom det var lidt koldt...

I denne her camp markede vi hurtigt de fluer vi var blevet advaret imod -puripuris. De bidder og sprojter gift til blodet lober ned af benene hehe. Sa hurtigt frem med babyolie og B12 mixet sa de kunne do nar de satte sig pa en.

Om aftenen havde vi bal og det endte med at fire af os sov ude. Det var sa lakkert og sikke for en stjernehimmel. Det var ret svart at finde stjernebillederne, fordi der overdet hele og midt i mellem var probbet med stjerner, der lyser lige sa starkt som dem i fx Karlsvognen og Orion.

Naste morgen vagnede vi tidligt da det begyndte at sma regne (forste gang)... Desvarre blev vejret ikke meget bedre de naste par timer, sa vi korte hurtigt videre. I naste indianerlandsby skulle vi have haft fodbioldkamp mod bornene, men de var taget til carneval sa byen var ret ode. Pga skyerne var der nok omk 20grader sa de lange bukser og trojer matte frem!!

I den naste indianerlandsby vi kom til var der et helt fantastisk vandfald!!! 48m ned og vi svommede under det!!! Sa fedt!!! Der var sa idyllisk som noget...!!!

Efter frokosten korte vi til et udsigtspunkt over en masse jungle/skov og 5 af de 7 tepuier(indiansk ord for de bjerge hvor Roraima er den hojeste). Desvarre var der mange skyer omkring dem sa de sa ikke sa venlige ud. Herefter korte vi til Sanfansisco, hvor vi efter at have faet tilladelse af landsbyens hovding slog teltene op inde i en kampe hytte. Byen havde en masse boder med nogle sjove smykker og andre ting sa der var lidt lidt turistshopping over os.

Dagen efter skulle vi ud pa en vandre tur med en lokal guide- rigtig flink mand, der troede jeg fattede alt hvad han sagde. Dagens tur i vandrestovler var pa ca 10km, de lyder ikke som sa meget, men nar der er omk 35grader i skyggen og ikke et tra i langs vejen kan det markes. Vores forste stop var ved floden Salto Y-et-eller-andet, hvor vi skulle ind til et vandfald. Da ingen rigtig fattede hvad guiden sagde, var det forst da han smed tojet og hoppede i vandet, at det gik op for os at det var det vandfald vi skulle ga under. Ret lakkert at blive kolet af, efter alt den vandren i solen. Stenene var dog ret glatte sa det var lidt af en udfordring ikke at falde. Vandflaskerne blev fyldt op vi kgik videre og over sletten til vi kom til et vandfald der skulle krydses og gik langs det til Glen og José dukkede op pa klipperne i badebukser. Vi var ankommet til en narmest bundlos so hvor vi matte ga helt amok og spinge som vi ville. Der var ingen chance for at vi nogensinde ville rore bunden. Det var ret fedt!!! Provede at lare hovedspring, men det blev vist mest til maveplaskere hehe... Guarde National kom ogsa lige forbi og kiggede til os...

Efter fokosten badede vi i en lagune og gik derefter hen mod dagens hojdepunkt- den naturlige rutsjebane!!! Den var sa sjov!!! Go home vandland!!! Man vidste aldrig hvor man gled hen og nar vi kom helt ned var det svart at komme op, fordi strommen i vandfaldet var ok stark pa de glatte sten.

Dagen efter skulle vi ogsa ud at ga, men til et andet vandfald der la lidt langere vak. Forst var dte lidt en skuffelse for det var jo bare en miniudgave af rutsjebanen fra dagen for. Men sa fik guiderne os med ud i floden, hvor strommen var sa stark at den rev en med nar man gik... Sa gik kampen igang om at na langst op af floden. Max grineren!!!

Dagen efter skulle vi videre. Op til den sidste camp for vi skulle ga mod Roraima. Det vidste sig at vare en storre udfordring, da den jeep jeg korte med, ikke sa godt kunne lide at kore. Forst grinede vi meget over at noglerne hele tiden faldt ud opga skarpe sving og huller i vejen. Men da den ikke gad at kore gik det sjoveste vak.. Heldigvis var humoret hojt sa ingen harme gjort da vi gik op af den stejleste lange bakke, op tilk de andre jeeps. Handbremsen virkede ikke i jeepen sa Kevin (der legede chauffor den dag, da Pappa Victor var taget tilbage til Chichi) larte hurtigt at trade pa bremsen med taerne ogspeederen med halen for at starte den nar det gik op ad bakke. hehe... Men frem kom vi. Teltene blev sat op. Madrationerne gik Glen og José igang med at lave, og frokosten blev lavet. Sa var der afslapning inden den harde dag. Senere fik vi madrationerne- pigerne valgte forst!!! og sa kunne vi ga igang med at pakke om til turen. Hvert harelastik og strompe blev grundigt overvejet om det nu var nodvendigt!

Men udsigten til Roraima kunne man ikke klage over. Og 3 dage senere var vi pa toppen!